Psykisk ustabil mand dømt for brandstiftelse

En 38-årig mand fik i går en behandlingsdom i Byretten i Viborg for at sætte ild til sin egen lejlighed i Silkeborg.

Af Suhirrthavathy Thiruchelvam

Iført hullede sneakers, baggy joggingbukser og en slidt hættetrøje sad manden i retssalen og kunne ikke huske særlig meget om episoden. Mumlende ændrede han sin forklaring, som han afgav ved anholdelsen og under grundlovsforhøret, men erkendte sig skyldig i alle påstande, som anklageren fremsatte. Manden har været varetægtsfængslet siden oktober sidste år på Psykiatrisk Hospital Risskov.

Fortæller sygeplejerske at han vil sætte ild til sin lejlighed

Sagen handlede om, at manden kom for sent til at hente sin medicin, og kunne derfor ikke få udleveret medicinen, som han får i mod heroin abstinenser. Han havde på dette tidspunkt ikke taget sin medicin i to dage. I frustration fortalte han sygeplejersken, at han ville sætte ild til sin lejlighed. Sygeplejersken kontaktede straks politiet, og politiet var også fremme ved lejligheden ganske hurtigt. Det var dog for sent, da manden allerede havde sat ild til lejligheden. Brandvæsnet ankom til stedet, og slukkede branden, som ikke havde spredt sig til nabolejlighederne.

Planlagde brandstiftelse i en uge

Da politiet anholdt manden, var han kun iført et par bukser, en badekåbe og handsker. I den ene hånd havde han en lighter, og i den anden en skruelåg fra en flaske med brandfarlig væske. Han fortalte politiet, at han var blevet truet af nogle udlændinge, der ville slå ham ihjel. Derfor havde han i frygt planlagt at sætte ild til sin lejlighed, hvis de kom. Han kunne ikke huske, hvem der havde sat ild i lejligheden, og nægtede sig skyldig ved anholdelsen.

Rapport fra Retspsykiatrien afslører symptomer på skizofreni

Under varetægtsfængslingen blev manden mentalt undersøgt, og konklusionen fra psykiaterne var, at han var sindssyg i tiden omkring ildspåsættelsen. Endvidere konkluderes der, at han havde hallucinationer og vrangforestillinger, som er symptomer på paranoid skizofreni i udvikling. Lægerne anbefalede derfor en tidsubegrænset behandlingsdom med tilsyn fra kriminalforsorgen. En anbefaling som anklageren var enig i.

Erkendte sig skyldig og tog ansvar

Selvom han ikke kunne huske meget fra episoden, erkendte han sig skyldig og tog ansvar for sine handlinger. Udover behandlingsdommen skal han betale erstatning til udlejerens forsikringsselskab på godt 272.000 kr. for ødelæggelserne i ejendommen. Manden har under alle omstændigheder mulighed for, at få prøvet behandlingsdommen i retten om fem år.

Anslag: 2505

Han redder liv – en dag skulle hans eget liv reddes

Til hverdag redder Martin Rasmussen liv. Han er nemlig ambulanceredder og har stået i situationer, hvor sekunder gør forskel på liv og død. Men en dag for seks år siden var det hans eget liv, der skulle reddes. Han fik konstateret lymfekræft.

Ambulanceredder Martin Rasmussen redder liv hver dag. Nogle gange handler det om sekunder, der gør forskel på liv og død. For seks år siden fik han kræft, og pludselig stod han i en situation, hvor det var hans liv, der skulle reddes. Privatfoto.


Af: Suhirrthavathy Thiruchelvam

Martin var som mange unge drenge vant til fest og ballade og brugte meget tid sammen med sine venner. Han gik på arbejde, han dyrkede masser af sport og var helt sund og rask. Men en dag ændrede livet sig for ham. Han bliver syg, når han træner og må flere gange gå ud og kaste op. Og sådan fortsætter det i flere dage. Han går til lægen og får taget nogle blodprøver, og alt er, som det skal være. Og alligevel ikke. Hans søster Sanne er læge, og en tilfældig dag over eftermiddagskaffen strækker han halsen, og viser hende en knude, der på det tidspunkt er på størrelse med en lille bordtennisbold.

”Hvad er det?” spørger han.

Hun er ikke i tvivl og svarer, at det er kræft.

”Det var skræmmende, for Sanne er god til sit arbejde.”

Martin får taget flere prøver og bliver indkaldt før tid for at få resultaterne på prøverne. Han ved godt, at der er noget galt. Han tager sin daværende kæreste med til konsultationen, som holder ham i hånden, da lægen siger:

”Du har kræft. Men nu skal du høre godt efter. Vi har fanget det tidligt, og den type kræft du har fået, har lav dødelighed.”

Jeg er udødelig
Under konsultationen får Martin at vide, at det er Hodgkins lymphoma, en form for lymfekræft. Men han er ved godt mod og får nedfrosset nogle sædceller. For i fremtiden, når det her er overstået, skal han stifte familie, og han skal have børn. Han snakker heller ikke med sine forældre og sin søster om begravelse eller testamente. Sådan som man vil gøre, hvis nu prognoserne ikke er særlig gode. Han finder sin indre fighter frem og starter på behandlingen.

”Jeg er dreng, stærk og 27 år. Jeg er udødelig,” siger Martin.

De næste fem måneder går med kemoterapi og strålebehandling.

Lidt tømmermændsagtigt
Han kender ikke nogen i sin nærmeste omgangskreds, der har haft kræft. Hans daværende svigerforældre kender en, som har været igennem præcis det samme, som han nu skal igennem, og vedkommende har ikke haft de store bivirkninger. Så det tror Martin heller ikke, at han vil få. Men her tager han fejl.

”Jeg gik egentlig indtil det med tanken om, at jeg bare skulle have det lidt tømmermændsagtigt, men jeg fik sgu alle bivirkninger, som man overhovedet kunne få, og jeg havde det hundedårligt,” siger Martin.

Bivirkningerne tager hårdt på ham, og han er sengeliggende det meste af tiden. Men han giver ikke op. Fem måneder efter er behandlingen slut. Han har fået den sidste kemo, og nu kan han kun vente. Selvom dagen var længe ventet, husker han ikke dagen. Dagen, hvor han får at vide, at han har vundet kampen mod kræft.
1-0 til Martin.

Martin Rasmussen fik konstateret kræft for seks år siden. Men der står 1-0 til Martin, som gav kræften baghjul. I dag er han rask og er en sand livsnyder. Privatfoto.

Angst for at dø
Det kom snigende og alligevel pludseligt. Martin mærker et tomrum i sit liv. I fem måneder havde han kæmpet alt, hvad han kunne, han havde et fokus, og nu var der ikke noget. Det håb, han aldrig mistede i kampen, var væk. Angsten for at dø, som han aldrig havde, fyldte nu hans tanker.

”Jeg kunne ikke finde min empati, og kunne derfor ikke udføre mit arbejde.”

Han bliver sygemeldt med stress. Psykologhjælpen, som han fik tilbudt under behandlingen, som han afslog, tager han i mod nu. Han finder sig selv igen, genfinder sin empati og bliver bedre til sit arbejde. Han tænker ikke længere over, hvorfor det lige var ham, der fik kræft. Han begynder at leve livet igen. Han er lykkelig lige her og nu.

Gør hvad han har lyst til
Siden Martin blev erklæret rask, er der gået seks år. Men som kræftpatient, skal man gå til kontrol i fem år efter behandlingen, og først her kan man kalde sig helt rask. Og den dag for et år siden glemmer han aldrig. Det var en lettelse.

I dag har Martin hævet sin ekstra pensionsopsparing. Han er en livsnyder og gør lige, hvad der passer ham. Der er ikke noget, der skal udsættes. Vil han på en dykkertur til Curacao, er det dét, han gør. Han har købt et hus på Sydfyn, som han har renoveret til den mindste detalje. Han er et projektmenneske og har hele tiden gang i nye projekter, han kan gå og arbejde på.

Og i øvrigt har han ikke længere brug for sine nedfrosne sædceller. For hans sædkvalitet har aldrig været bedre, end den er i dag.

Anslag: 4757
Korrektur: Johanna Varming

Psykisk syg – Hva’ så?

Gallo To-Go caféen i Aarhus har kun psykisk syge ansat. Her er det vigtigt, at medarbejderne bliver styrket i deres kompetencer og får mere selvværd igennem arbejdet.

Af Sugi Thiruchelvam

Aromaen af de mørkristede arabica bønner og de hjemmebagte æblemuffins dufter lokkende i Gallo To-Go caféen. Midt i lokalet står en orange lænestol. Her er højt til loftet i mere end én forstand. De ansatte er nemlig på førtidspension i skånejob. Alle med en psykisk lidelse.

Tilbage til den orange stol. Den er nøje udvalgt, for den orange farve er med til at øge mental aktivitet. Farven giver ro og hjælper os med at komme igennem svære perioder. Og svære perioder, det kan medarbejderne nikke genkendende til.

På Nørre Allé i Århus finder du Gallo To-Go. Her er alt økologisk og fairtrade, og drives af førtidspensionister i skånejob.

 

Jeg ligger bare i min sofa
I en af lokalerne ovenover kaffebaren har Anne Marie Bosley kontor. Hun er leder af Gallohuset, som er den socialøkonomiske virksomhed bag Gallo To-Go. Anne Marie fandt jobbet ved en tilfældighed, men hun sikrede sig jobbet ved at være humoristisk og ærlig. Til jobsamtalen blev hun spurgt om, hvad hun lavede i sin fritid, og hun svarede:

”Jeg sidder egentlig bare i min sofa og ser en masse fjernsyn.”

Netop det at være ærlig og have humor i alle de ting, hun laver, er vigtigt for hende. For ærligheden er vejen frem, hvis man skal komme fordomme om psykiske lidelser til livs. Det er også nemmere, hvis man har en humoristisk tilgang til tingene, fortæller Anne Marie.

Kan jeg hjælpe dig?
Gallo To-Go fungerer også som en informationscafé. Hylderne er fyldt med bøger og pjecer om psykiatri. Du kan komme her, hvis du vil lære noget om psykiatrien, men også hvis du bare har brug for rådgivning. Anne Marie sidder parat for at hjælpe. Og det er anonymt.

Det er egentlig dét, Anne Marie gerne vil. Hun vil hjælpe. Hun vil udvikle mennesker. Hun vil se på deres ressourcer frem for begrænsninger. Hun vil give dem anerkendelse og mere selvværd.

”Vi skal væk fra tanken om, at det er synd for en psykisk syg og parkere dem udenfor arbejdsmarkedet med en førtidspension. Kan du arbejde i 2 timer, så er det det, du skal,” siger hun.

Karrierekvinden
I lækre sorte læderbukser, matchende støvler og en sort hvid stribet Nørregaard bluse, ligner Astrid en hver anden kvinde på 30 år. Styr på livet. Styr på karrieren. Moderigtig. Hendes smil smitter, når hun står bag disken i Gallo To-Go og laver kaffe til kunderne. Men Astrids livshistorie er ikke som de fleste andres.

Allerede som 18-årig bliver Astrid henvist til et bosted i Silkeborg. Som 7-årig havde hun fantasivenner, og i puberteten fik hun skyldfølelse over katastrofer i verden. Hun troede nemlig, at det var hendes skyld. Hun havde black-outs og var bange for at fortælle nogen om det. Hun var bange for at blive afsløret.

Jeg kan, hvad jeg vil
I 1.g bliver det hele alligevel for meget for Astrid, som prøver et selvmordsforsøg. Der går ikke lang tid, før hun får diagnosen skizofreni, som med psykiaterens egne ord, var kronisk. Hun kunne få førtidspension. Men Astrid takker nej og tager en uddannelse.

I dag arbejder Astrid i Gallohuset. Hun laver kaffe. Hun laver mad, og vigtigst af alt holder hun foredrag om sit eget liv. Hun er frivillig i ”En af os” projektet og har sammen med andre ansatte i Gallohuset stået for at lave Galloshowet. Hun kan, hvad hun vil på trods af sin psykiske udfordring.

”Der er svære perioder, og det kan godt være hårdt, men jeg stopper ikke med at kæmpe,” siger Astrid.

Anslag: 3416
Korrektur: Tobias Bast Reinwald

Fra skizofren til facilitator

Anders Vo Schakow, 39 år, har hørt stemmer, siden han var 5 år gammel. I dag hjælper han frivilligt børn og unge ’stemmehørere’, med at tackle de udfordringer, de møder på deres vej.

 Af Sugi Thiruchelvam

Interessen for fænomenet stemmehøring kom naturligt til Anders. Han havde hørt stemmer det meste af sit liv, fra han var 5 år til 32 år. Han kom dog først i behandling i psykiatien, da han var 21 år gammel. Her fik han diagnosen paranoid skizofreni. Anders kom i Stemmehørernetværket i 2006, hvor behandlingen for stemmehøring var væsentligt anderledes. Stemmehørernetværket var primært for voksne stemmehørere, og han erfarede, at der manglede tilbud til børn og unge, som hører stemmer. Det ville han gøre noget ved.

 På den lukkede afdeling
I psykiatrien blev Anders mødt med spørgsmål som, ”Er det ikke bare dine indre stemmer?” og han måtte gang på gang fortælle personalet, at sådan hang det ikke sammen. På den lukkede afdeling, hvor han var indlagt i et år, fik han rigtig meget antipsykotisk medicin. Men det er jo et paradoks, siger Anders:

”På den ene side siger de professionelle, at det er en forsvarsmekanisme, som man ikke skal arbejde med, fordi den bagvedliggende årsag kan være værre, men samtidig giver man medicin for at fjerne stemmerne”.

Mens Anders var indlagt, blev der ikke snakket om stemmerne, om hvorfor de var der, og hvad deres formål var. Anders skulle blot bekræfte, at han hørte stemmer. Holdningen i psykiatrien var, at stemmehøring var en forsvarsmekanisme i mod nogle traumatiske oplevelser, og derfor skulle man ikke ind og arbejde med det.

Snak med stemmerne
Anders mødte stemmehørerkonsulenten Trevor Eyles i Stemmehørernetværket. Det ændrede hans liv. Trevors tilgang var, at man åbent skulle snakke om og med stemmerne. Gå i dialog med stemmerne og finde ud af, hvorfor de er der, og hvad de vil. Være nysgerrig og undrende. Anders fik lavet et grundigt interview og en tidslinje over sit liv. Her opdagede han sammenhængen mellem oplevelserne i livet og stemmerne.

”Alt gav lige pludselig mening. Det der var kaos før, virkede logisk nu”.

Foredrag, samtalegrupper og bog
I dag hører Anders ikke stemmer. Det har han ikke gjort i 7 år. Hans interesse for stemmehøring har gjort, at han arbejder frivilligt for at udbrede kendskabet til stemmehøring bl.a. ved at holde foredrag om sit eget liv. Han har også taget uddannelse i kognitiv tilgang til stemmehøring og er facilitator for en gruppe børn og unge i Århus. En gruppe han har startet med andre stemmehørere.

”Jeg bliver så glad, når en af gruppens medlemmer stopper. For så ved jeg, at de stopper, fordi de har fået det bedre og måske ikke hører stemmer mere”.

Med en donation fra pårørende i børn og unge gruppen har Anders og de andre facilitatorer igangsat en oversættelse af en bog af Sandra Escher, en ph.d. afhandling som handler om den alternative behandling for stemmehørere. Anders vil søge ind på psykologistudiet til sommer og vil fortsat arbejde med behandling af børn og unge, som hører stemmer.

Anslag: 2926

Korrektur af Johanna

Celinas kamp for at få tag over hovedet

Studerende som flytter til Århus, har svært ved at finde bolig.

Af: Sugi Thiruchelvam, den.21. februar 2017 kl.11:33

Celina Dahl, 26 år, er fra København, men flyttede for få uger siden til Århus, for at studere. Hun blev optaget på hendes drømmestudie, fotojournalistuddannelsen, på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Men at finde bolig i Smilets by, var ikke en let sag.

 

Celina Dahl ville flytte til Århus for at studere, men boligjagten var sværere end hun lige havde regnet med. Det var meget stressende. Foto: Sugi Thiruchelvam


Studiestart og ingen bolig

Hun var vant til at få bolig ved at bruge sit netværk i København, og havde derfor ikke forudset, at det ville være svært at finde et sted i Århus. Men hun kendte ingen i den jyske hovedstad, og brugte derfor boligsider på nettet og Facebook til at søge. Samtidig med hun søgte, valgte hun at rejse et par måneder. Konsekvensen var at hun ikke fandt noget sted inden studiestart.

”Jeg skulle måske have prioriteret boligjagten lidt højere. Det er jo ikke verdens nemmeste opgave at finde bolig, mens man er i et andet land” siger hun.

Fik værelse hos en studiekammerat
Celina fandt en lejlighed, hun kunne flytte ind i d.21. februar. Men manglede altså et sted indtil da. Hun mødte Marie på studiet som tilfældigvis havde et værelse ledigt. Hun kunne låne værelset indtil hun skulle flytte ind i den nye lejlighed. Det var hun glad for.

Det bedste råd fra Celina, til unge som flytter til Århus, for at studere:

”Sørg for at have et fast sted at bo inden studiestart, alternativet er bare træls. Det sidder hele tiden i baghovedet og stresser. ”

 

 

Anslag: 1649

 

Find boligen inden studiestart

Studerende som flytter til Århus, har svært ved at finde en bolig.

Af: Suhirrthavathy Thiruchelvam

Celina Dahl, 26 år, er fra København men flyttede for få uger siden til Århus for at studere. Hun blev optaget på hendes drømmestudie, fotojournalistuddannelsen, på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun blev optaget på vinterstartsholdet og skulle derfor først starte for ganske få uger siden. Hun begyndte allerede at søge bolig tilbage i maj, men ville først flytte efter nytåret. Mange af de boliger, hun kiggede på, skulle man flytte ind allerede henover sommeren, og det var for tidligt. Hun begyndte at søge igen et par måneder inden studiestart. Det var ikke nemt.

Celina Dahl ville flytte til Århus for at studere, men boligjagten var sværere, end hun lige havde regnet med. Det var meget stressende. Foto: Sugi Thiruchelvam

Studiestart og ingen bolig
Hun var vant til at få bolig ved at spørge venner og bekendte i omgangskredsen i København og havde derfor ikke forudset, at det ville være svært at finde et sted i Århus. Men hun kendte ikke nogen i Århus og brugte derfor forskellige boligsider på nettet og Facebook til at søge. Samtidig med hun søgte, valgte hun at rejse et par måneder.

”Jeg skulle måske have prioriteret boligjagten lidt højere. Det er jo ikke verdens nemmeste opgave at finde bolig, mens man er i et andet land” siger hun.

Konsekvensen var, at hun ikke havde noget sted at bo inden studiestart. De første par uger boede hun hos en venindes veninde. I mellemtiden fandt hun en bolig, hun kunne flytte ind i d. 21. februar. Der var altså lige én uge, hvor hun ikke havde noget sted at bo.

Fik værelse hos en studiekammerat
Hun mødte Marie på studiet, som tilfældigvis havde et værelse ledigt. Hun kunne låne værelset i den uge, hvor hun ikke havde tag over hovedet. Det var hun glad for.

Det bedste råd fra Celina til unge som flytter til Århus for at studere:

”Sørg for at have et fast sted at bo inden studiestart, alternativet er bare træls. Det sidder hele tiden i baghovedet og stresser. ”

 

 

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.